Landsholdet - TEMASIDE

Midt i vores weltschmerz over mortalitet og meningsløshed lover fodboldåret 2010 heldigvis godt. Det er da rart at vide. En liden lindring på den store, bankende byld. Når vi en dag skriver 2011, har det sikkert vist sig, at 2010 trods alt var værd at passere gennem som de nok forgængelige (og forfængelige), men også nysgerrige og konkurrenceglade væsner, vi nu engang er.

VM i tilgivelsens land
I fodboldøjemed er der al den sædvanlige turneringslir med imponerende Premier League og grandiose Champions League som de suverænt mest pyntede. Oven i hatten får vi også lov til at komme til Sydafrika, der skal vise os, hvor langt man kan komme ad tilgivelsens veje i det engang så apartheidede og plagede land – og samtidig fyre det bedste VM af nogensinde. Og vi er med, ja, vi er!
At vi overhovedet nåede så langt som til Sydafrika (”vi” altså afsløret som det danske landshold og den danske befolkning under én og samme paraply), kan vi bl.a. takke mirakuløse 3:2 ude over Portugal i 2008, og at flere tilfældigheder, fx svenskernes enorme måltørke, flaskede sig til vores fordel. Dog kvalificerer man sig ikke til en slutrunde, hvis man ikke også har noget at byde på. Er man bare er heldig, taber man pusten undervejs.
Så dette handler altså først og fremmest om det danske landshold i det Herrens år 2009. Vi kvalificerede os til VM, men er det nok sagt? Muligvis, men det skal ikke forhindre denne signatur i at kloge i det!

Debut
Endnu 10 spillere fik prædikatet landsholdsspiller gennem året. Derved holdt landstræner Morten Olsen sin tradition i hævd med at give debut til mange, ja, rigtig mange, hvor man i flere tilfælde kan og må undre sig. Eksempelvis kan Rosenborgs Kris Stadsgaard, FCM’s Leon Jessen og Århus’ egen Michael Lumb nu prale med CV’ets første A-landskamp, men den ene kamp kan sagtens være den eneste, der står tilbage, når de en dag lægger op. De er sikkert lykkelige for bare denne ene kamp, det er klart, men det viser også, hvor meget (eller lidt) de farceagtige udskiftningsmareridts, i daglig tale venskabskampe, er værd. Har en spiller været nogenlunde over længere tid eller peaket en seks-ni gange på kort tid, så får han en pind – og det var så det. For det meste. Egentlige udskiftninger bryder landstræneren sig nemlig ikke om.

De ti debutanter er udover de ovennævnte OB’s Johan Absalonsen, der fra denne signaturs hjørne at skue fik vist mest og bedst i efterårets provinsmøder med den demokratiske udgave af koreanere samt en noget vattet version af Stars & Stribes og nu er meget tæt på Olsens VM-trup, Esbjergs hjemmefødning Søren Rieks, der bliver forkælet af dagspressen og virker mere skrevet end spillet på landsholdet, Nijmegens Lasse Schøne, som kækt debuterede med en scoring, men stadig fremstår temmelig dark horse-agtig i forhold til VM-udtagelsen, Thomas Enevoldsen fra Groningen, som ikke blot debuterede, men fik spilletid i alle de tre sidste af årets kampe uden dog at imponere stort, AaB’s stærke Michael Jakobsen, hvis skadesplagede efterår nok skal ses som hovedårsagen til det væld af venstre back-spillere, som landstræneren har villet prøve, samt de to stjerneskud, AGF’s Jakob Poulsen, der fik 10 af 11 A-landskamp i 2009 og hamrede det gudesmukke og afgørende langskud ind mod den svenske undermagt i Parken, og Palermos Simon Kjær, som fik i alt syv landskampe og sikkert er på evig julekort med den fornemt kulminerende keeper Thomas Sørensen, der fabuløst snuppede svenskens straffespark forårets udekamp – et straffe den debuterende Simon klodset havde begået …

Flest SAS’er
Og først kritiserer jeg slet skjult de mange debutanter, og dernæst tillader jeg mig at juble over, 21 af de 39 benyttede spillere i landskampsåret 2009 repræsenterede klubber i SAS Ligaen. Åh, det er det vidunderlige ved at være en af de fem millioner landstrænere, der ikke har noget ansvar i forbindelse med DBU: Olsen og Co. vinder kun, når de endelig gør, hvad vi hele tiden har sagt. Selv når vi rammer selvmodsigende højder, har vi alligevel altid mere ret end selveste Morten Olsen!
Mestrene fra FCK havde med syv landsholdsspillere flest SAS Liga repræsentanter, mens HB Køge, Randers og SønderjyskE nok kunne præsentere landsholdsspillere fra andre nationer, men modsat de andre SAS Liga klubber ingen spillere havde på det danske.

Top 10
Vi skal dog ikke lade os forblinde af ovenstående, men tværtimod generelt skue mod udlandet for at finde Olsens foretrukne. På dén front har intet ændret sig hos formanden for Dennis Rommedahls fanklub …
Christian Poulsen og Lars Jacobsen var ene om at spille alle årets 11 kampe. SAS Ligaens Jakob Poulsen spillede som nævnt med i de 10, men herpå følger ”Årets Spiller” Nicklas Bendtner og den ikke længere så fodrappe Rommedal samt (selv-)sikre Thomas Sørensen med ni, før den aldrende og mere og mere uefne Martin Jørgensen, årets ældste med de 34 år, markerer sig med de otte og forhåbentlig sidste landskampe for hans vedkommende. To gange Daniel, Agger og Jensen, samt Jesper Grønkjær afslutter Top 10 med seks optrædener, hvoraf Grønkjær altså blot er listens anden SAS Ligist.
Så meget for jubelen over SAS Ligaen overrepræsentation på Morten Olsens A-landshold.
Topscorer blev Søren Larsen i øvrigt. Han scorede tre gange i sine fem kampe (to mod Malta og en mod Albanien), alle sammen som Toulouse-, og altså før han blev (lejet) Duisburg-spiller. Nicklas Bendtner var eneste anden dansker til at score mere end én gang i løbet af landskampsåret, nemlig to gange. De resterende ti mål fordelte sig derfor logisk nok på ti forskellige spillere – men nok om det! Lad os se fremad …

Der var engang år 2010
Hvad kan vi forvente os af 2010? Jon Dahl håber sikkert på, at mindst en af hans landskampe vil kaste to mål af sig, for det er det, den 33-årige angriber mangler i at slå Poul ”Tist” Nielsens rekord på 52 mål for A-landsholdet. ”Tist” satte i øvrigt sine ind på 38 kampe i perioden 1910-1925, så gennemsnittet når Jon aldrig. Man begynder faktisk også at tvivle på, om han nogensinde når bare tangeringen, for han har på ingen måde været overbevisende de fem gange, han i årets løb var med, når div. aldersbetingede skader ikke tvang Morten Olsen til en ændring.
Derudover kan vi forvente, vi i løbet af foråret får spillet et par venskabskampe, der skal ruste os til opgaven under den sydafrikanske sol. Vi taber dem formentlig eller vinder dem trods sløjt spil, men finder en undskyldning i, disse kampe er til for at eksperimentere. Et rimeligt gæt er, seks spillere vil debutere i foråret, men ingen af dem vil komme med i VM-truppen, der vil være barberet for overraskelser og have Simon Kjær som eneste unge mellem bunker af halvgamle gutter – i fodboldmæssig forstand forstås.

Out of Africa
Hvad der sker, efter vi beklageligvis er slået ud af Afrika allerede i gruppespillet, vil jeg ikke gætte på, men blot konstatere, jeg absolut ingen forventninger har det danske landshold anden end den, at alle giver sig 100 % for holdet. Vi bliver altså ikke verdensmestre, kan jeg ublufærdigt afsløre, men samtidig vil enhver kamp, vi får til VM efter slutrundegruppespillet, være stort og stærkt gået.
Hvorpå blikkene retter sig mod EURO 2012. Men hold bøtte, hvor er det langt ude i fremtiden. Hvis vi er med, er det utvivlsomt Morten Olsens sidste vals, vi bevidner. Er vi faldet inden, er den røde tråd formentlig givet videre til Michael Laudrup.
Gætværk er makværk, som min gamle matematiklærer altid brølede, når vi stakler prøvede på at sjusse os frem til et facit, som gemte sig bag bogstaver med underlige tal ved øret. Så lad det ligge. Lad mig ej gætte mere. Jeg siger tak til landsholdet for år 2009, for de spændende kvalifikationskampe og især for kvalifikationen og ser glad og fro frem til slutrunden ca. midtskibs år 2010 – selv om det er sørgmodigt at tænke på, at for hver dag, der går, har vi en dag mindre at leve. Hvad vi end foretager os, er med andre ord ligegyldigt.
Nej, gu’ er det ej! Kom så, Danmark!